Spændende virksomhedsbesøg hos ID Identity

Godt 50 medlemmer af Holstebro Industri-& Håndværkerforening deltog mandag 28. april i virksomhedsbesøg hos ID Identity på Lægaardvej i Holstebro. Det blev et spændende og imponerende bekendtskab med en international virksomhed, der trods sin ekspansion på eksportmarkederne har bevaret en stærk forankring i det vestjyske.

For de fleste var det en wow-oplevelse at træde ind i det nye hovedkvarters indgangs-hall. Her er højt til loftet i den kombinerede hall og showroom. Alt praktisk indrettet i sikker balance mellem det virkelig flotte indtryk – og alligevel vestjysk med den virksomhedskultur, der har præget virksomhedens første 30 år.

Direktør Hans Henrik Kærgaard, ID, fortalte, at der stort set overalt i det nye domicil på Lægaardvej er indbygget fremtidssikring. Lidt forenklet vil det sige, der overalt er muligheder for øge kapaciteten væsentligt. Det gælder ikke alene med hensyn til lageret, men også i administrationen generelt. Her er der i dag god plads mellem arbejdspladserne – og dermed også plads til endnu flere, når behovet opstår.

Hans Henrik Kærgaard fortalte videre, at virksomhedens største styrke er altid at være lagerførende med et stort og bredt basissortiment. Men samtidig også at klare specialtilpassede produkter, privat labels, ja, stort set alt hvad kunderne efterspørger.

I dag sælges omkring 75 procent på hjemmemarkedet, mens resten går til eksport. Eksportandelen ventes at stige væsentligt de kommende år – alene på nærmarkederne i Skandinavien samt blandt andet også de Baltiske lande, Tyskland og Beneluxlandene.

Virksomheden har 12.000 kvadratmeter under tag. Der er plads til 16.000 paller i det flere etagers lager. ID modtager årligt omkring 350 containere med tøj fra leverandørerne i primært Bangladesh, Kina og andre billigtproducende lande. Dagligt sendes 1200 kasser med bestilte varer til kunderne. Eller syv millioner artikler fra logistikcentret på Lægaardvej.

Direktørposten deles i dag mellem Thomas Husted og Hans Henrik Kærgaard. Den ene af stifterne, Peder Holm, er i dag formand for bestyrelsen.

Strategien for de næste fem år er lagt. ID skal fortsat vækste gennem en markant øget eksport, og salget skal fortsat gå gennem forhandlere. Samtidig satses fortsat på kvalitetsprodukter med lang levetid. Og dertil en hurtig levering – kombineret med dyder og værdier som ordholdenhed, loyalitet og sund fornuft på tværs af landegrænserne.

Ud over Hans Henrik Kærgaard deltog også medarbejderne John Pedersen fra økonomiafdelingen samt Carsten Mørup fra produktionsafdelingen.

@nodeName@nodeName@nodeName@nodeName@nodeName@nodeName@nodeName@nodeName@nodeName@nodeName@nodeName

  • 01 - Gustav skaffer lærlinge til vestjyske virksomheder

    5 december

    Virksomheder gør det fedt at være lærling: Sender unge på ture til Tyskland, Tyrkiet og Slovakiet   Læs mere...

  • 02 - Holstebro moderniserer landbrugsuddannelser - og med praktikpladsgaranti

    21 november

    Landbrugsuddannelser flytter til byen med undervisning ude på gårde   Læs mere...

  • 03 - Outer A/S

    30 oktober

    Det skal helst være kompliceret: Studiekammerater finder givtig niche i at bygge avancerede facader.   Læs mere...

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV




Tidligere udsendte nyhedsbreve

Danmarksgade 18

Danmarksgade 18

Gi' en idé

Gi' en idé

Nyttige links

Nyttige links