Flex Modul opfylder kundernes ønsker uanset byggestørrelse

IMG 1231

Større lejlighedskomplekser i flere etager. Ungdomsboliger. Kontorbyggerier i flere etager. Daginstitutioner. Museer. Store toiletbygninger. Skolebyggerier – herunder byggeri af klasseværelser og lærerarbejdspladser, visitorcenter og fælleshuse.
Det er blot nogle af de mange byggerier Flex Modul A/S har på sin referenceliste fra de seneste år. En liste der viser, at intet byggeri er for stort – eller for småt – for Vinderup-firmaet. Blandt sine seneste byggerier er 34 lejligheder i Tåstrup – et projekt med 60 moduler til 18 millioner kroner.
Da virksomheden startede som Vinderup Skurvogne for omkring 20 år siden, havde ingen tanker om, at det skulle føre til de store og flotte byggerier, der i dag kendetegner firmaet. Ganske vist gik det rigtig godt med skurvognene. For tiden var den helt rigtige. Det var på et tidspunkt, hvor kravene til bedre forholde for bygningshåndværkere blev skærpet med bl.a. rimelige komfortable skurvogne. Et par gange blev Vinderup Skurvogne da også af Dagbladet Børsen kåret til gazelle-virksomhed for sin kraftige vækst.

Pavilloner
Efterhånden som dette marked stagnerede, så var virksomheden klar med næste step i sin udvikling. Nu gjaldt det primært præfabrikerede billige midlertidige pavilloner – og nu under navnet Vinderup Træbyg. Også dette byggeri gik fint. Men for ca. fem år siden startede et generationsskifte. Det betød, at Dan Sand Jensen og Heine Jakobsen, som begge havde arbejdet i firmaet nogle år, som henholdsvis salgschef og konstruktør, købte sig ind i firmaet. De to unge så et potentiale i større byggerier, der skulle stå for bestandigt. Dette resulterede i 2011 i, at grundlæggeren af firmaet Leif Møller valgte at afhænde sin del af virksomheden til investeringsselskabet Kirk & Thorsen. Med Dan Sand Jensen nu som adm. direktør og Heine Jakobsen som teknisk direktør ændrede de nu i samarbejde med Kirk & Thorsen virksomheden med ny målrettet fokus på bestemte områder, ny struktur og nyt firmanavn – Flex Modul A/S. Investeringsselskabet Kirk & Thorsen er ejet af Casper Kirk Johansen og Peter Thorsen, der investerer i mindre og mellemstore virksomheder med potentiale og gode fremtidsudsigter. De to direktører i Vinderup ejer hver 16 pct. af aktierne. Med i selskabet er også Michael Mortensen, der er hovedaktionær i ejendomsselskabet CASA A/S og tidligere ejer og adm. direktør i typehusproducenten FM-Søkjær – det nuværende Huscompagniet. Han er i dag hovedaktionær med en tredjedel af de resterende 68 procent aktier, mens Kirk & Thorsen ejer resten.

 

Professionelt samarbejde
- Da vi kastede os ud i den nye udvikling, følte vi, at vi manglede den nødvendige sparring til at vokse. Den kom Kirk & Thorsen med via bl.a. erfaringer og markedsanalyser. Faktisk ændrede vi alt dengang – man kan sige, at vi blev professionaliserede. Vi fik også den nødvendige økonomiske ballast til at udvikle og vokse. Alt i alt et meget givtigt samarbejde for begge parter, siger Dan Sand Jensen.

Og i dag hedder virksomheden Flex Modul A/S.
- Vi opfører præfabrikerede moduler til primært det danske marked. Byggeprocesserne er optimerede i kraft af stabile produktionsforhold og dermed også kort og præcis leveringstid. Det er et meget fleksibelt koncept, der kan bruges til byggeri af både etagelejligheder, skoler, institutioner, ungdomsboliger o.s.v. Der kan være tale om midlertidige byggerier, men er i dag primært permanente byggerier. Byggerierne kan købes, lejes eller leases – kortvarigt eller permanent. I øjeblikket har vi omkring 6000 kvadratmeter byggeri lejet ud i vores datterselskab Flexmodul Rental. Her er udviklet 11 moduler under varemærket Flexicubes®. De moduller, som lejes ud kortvarigt, kan vi genbruge i andre projekter efter den nødvendige tilpasning. Dermed løber vi ikke den store risiko for at ”brænde inde” med et større antal moduler, siger Dan Sand Jensen.

IMG 4262

Svage sæsonudjævning
Direktøren fortæller videre, at virksomheden er mindre sårbar end så mange andre byggevirksomheder. Forklaringen er hele byggekonceptet – og afsætning.
Konceptet er i dag industrialiseret med byggeri af modulerne på fabriksanlægget i Vinderup. Når modulerne forlader virksomheden, er de 85 procent færdige – med el-installationer, døre og vinduer, varmeanlæg, ventilation o.s.v. Ofte er de produceret efter en individuel indretningsplan i dialog mellem bygherren, arkitekten og virksomheden. Modulerne fragtes ud til bygherrerne, hvor de placeres på fundamentet og monteres af Flex Modul’s egne montører. I mange tilfælde kan det ske i løbet af kun 3 uger. Ofte afsluttes byggeriet endda med skalmur.
Sæsonudjævningen klares blandt andet ved, at virksomheden i stille perioder kan producere standardmoduler. Som det skete, da landets skoler skulle have lærerarbejdspladser – med tilhørende plads. Da var Flex Modul klar med moduler i Flexicubes konceptet, produceret på virksomheden, mens der var stille på andre områder.
Stille og stille er måske så meget sagt. For omsætningen sniger sig i år op i nærheden af 55 millioner kroner. En aktivitet, der klares med i alt 33 medarbejdere, heraf 6 funktionærer. Blandt dem en enkelt ingeniør, 2 konstruktører samt funktioner med bogholderi og marketing/salg.

Optimisme
- Vi har i øjeblikket flere store ordrer på vej, b.la. et stort kontorbyggeri til entreprenørvirksomheden Per Aarsleff  samt 4 nye motorvejstoiletter til Vejdirektoratet. Samtidig afsluttes i disse dage et større kontorprojekt til Odense Universitetshospital. Vi ser da også generelt positivt på fremtiden. Vore moduler kan benyttes i så mange forskellige byggerier, at svigter et segment, så er der ofte et anden, der går rimeligt godt. Vi har tidligere drøftet, om vores placering var lidt dårlig i forhold til infrastrukturen og de store tunge transporter, som vi jo har mange af. Men med den nye motorvej til Holstebro bliver også denne udfordring mindsket. Så nu taler vi ikke længere om at flytte, nu bliver vi i Vinderup. Dertil kommer, at vi har forholdsvist let ved at få gode kvalificerede håndværkere her i området. Forudsætningen for vores succes er netop dygtige og stabile medarbejdere, siger Dan Sand Jensen.

IMG 1245

 

  • 01 - Gustav skaffer lærlinge til vestjyske virksomheder

    5 december

    Virksomheder gør det fedt at være lærling: Sender unge på ture til Tyskland, Tyrkiet og Slovakiet   Læs mere...

  • 02 - Holstebro moderniserer landbrugsuddannelser - og med praktikpladsgaranti

    21 november

    Landbrugsuddannelser flytter til byen med undervisning ude på gårde   Læs mere...

  • 03 - Outer A/S

    30 oktober

    Det skal helst være kompliceret: Studiekammerater finder givtig niche i at bygge avancerede facader.   Læs mere...

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV




Tidligere udsendte nyhedsbreve

Danmarksgade 18

Danmarksgade 18

Gi' en idé

Gi' en idé

Nyttige links

Nyttige links