Holstebro jagter nye vækstsucceser

Holstebro Kommune er på udkig efter den næste Birn, Færch, Jysk og Lego og har derfor udskrevet en konkurrence om Nordvestjyllands bedste forretningside.

- Jo flere virksomheder, der etablerer sig i Holstebro kommune, jo flere arbejdspladser og jo mere udvikling får vi. Og dermed vil kommunen også i fremtiden være et attraktivt sted at bo og arbejde.

Sådan siger Søren Olesen, formand for kommunens erhvervs- og turismeudvalg. Anledningen er, at udvalget vil afprøve nye modeller for at skabe nye virksomheder – bl.a. ved at sætte kontante penge-præmier, på højkant.

Nøjagtigt som i X-faktor på tv skal de nye virksomheder i træningslejr – en såkaldt vækstcamp – som Holstebro Kommune arrangerer i samarbejde med Væksthus Midtjylland.

- Her vil vi arbejde intenst med at skærpe virksomhedernes forretningside, fortæller Susanne Toftegaard Hansen, chef for kommunens erhvervs- og turismeudviklings enhed

Kontanter, gratis husleje og rådgivning på spil
Forløbet er skruet sammen som et indledende træningslejr over 24 timer den 20. til 21. februar og en opfølgningsdag den 16. marts. Forløbet skal meget gerne resultere i et bredt felt af innovative og knivskarpe forretningsideer, der kan være med til at skabe vækst og udvikling i Holstebro kommune de næste mange år.

- For at hjælpe vinderne godt i gang sætter vi kontante præmier for 20.000 kroner på højkant sammen med gratis husleje og en gratis rådgivnings-pakke, siger Susanne Toftegaard Hansen.

Virksomheden Mil-tek i Ulfborg stiller rammer til rådighed for træningslejren, og direktør i Mil-tek, Kristian Skannerup, vil komme med input og iværksætterne.

- I Mil-tek har vi stor respekt for ”iværksættere” og ved, hvor langt og sejt et træk det kan være at nå de mål og ambitioner man har. Derfor lægger vi lokaler til, og jeg vil hellere end gerne bidrage med mine oplevelser og erfaringer som iværksætter – bl.a. vigtigheden af et godt netværk og at være ærlig over for sig selv og sine omgivelser, siger Kristian Skannerup.
Læs indbydelsen:

 

  • 01 - Gustav skaffer lærlinge til vestjyske virksomheder

    5 december

    Virksomheder gør det fedt at være lærling: Sender unge på ture til Tyskland, Tyrkiet og Slovakiet   Læs mere...

  • 02 - Holstebro moderniserer landbrugsuddannelser - og med praktikpladsgaranti

    21 november

    Landbrugsuddannelser flytter til byen med undervisning ude på gårde   Læs mere...

  • 03 - Outer A/S

    30 oktober

    Det skal helst være kompliceret: Studiekammerater finder givtig niche i at bygge avancerede facader.   Læs mere...

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV




Tidligere udsendte nyhedsbreve

Danmarksgade 18

Danmarksgade 18

Gi' en idé

Gi' en idé

Nyttige links

Nyttige links