Lærlinge tiltrækkes med ture ud i Europa

Gustav Grefstad har valgt elevløn frem for SU og stiger op til 18.000 kr. månedlig. Det tager han nu som ambassadør rundt og fortæller på folkeskoler.

De fire lærlinge hos VW Holstebro besøgte i oktober i år koncernens hovedkvarter i Wolfsburg i Tyskland sammen med andre ansatte fra firmaet. Tømrerlærlingen hos Madsen Byg i Holstebro har været på forlænget weekend i Tyrkiet sammen med de andre medarbejdere for blandt andet at se byggerier. Lærlingene hos Toyota i Holstebro har været på tur til Bratislava sammen med firmaet.

En række vestjyske virksomheder arrangerer begivenheder, som kan gøre det ekstra spændende at tage en erhvervsuddannelse. Det fortæller mekanikerlærling Gustav Grefstad om, når han besøger klasser i folkeskoler. Han er de sidste halvandet år taget ud fra Uddannelsescenter Holstebro som ambassadør for det at være lærling. Andre steder rundt om i landet begynder rollemodeller blandt unge på samme måde at fortælle om erhvervsuddannelserne, for eksempel til 8. klasser.

Tømrermester Tejs Madsen har ansat Martin Fredberg som ny lærling i Madsen Byg i Holstebro. Han lærte hurtigt kollegerne at kende på en ryste-sammen tur til Tyrkiet. Den strakte sig fra onsdag til søndag.

- Det er vigtigt for os i konkurrencen i branchen at have de bedste ansatte og kunne holde på dem, siger Tejs Madsen. Derfor investerer vi i dem. Dygtige lærlinge og svende har lige så stor betydning som vores priser og kvalitet.

Holdet fra Madsen Byg var rundt at se flere byggerier i Tyrkiet. Det skete anført af en ejendomsmægler dernede, som stammer fra Holstebro. Men de badede også, sejlede og hyggede sig.

18-årige Gustav Grefstad kunne også være taget i gymnasiet, men valgte i stedet EUX-uddannelsen, hvor han bliver både student og mekaniker på samme tid. Dermed har han også byttet en lav SU ud med en elevløn, der begyndte på 11.000 om måneden og slutter på 18.000 kr. Den løn får han også under skoleophold.

- Jeg får at vide, at eleverne i folkeskolen lytte meget mere, når det er en ung som mig, der står foran dem, end hvis det er en studievejleder, der fortæller dem om erhvervsuddannelserne, fortæller Gustav Grefstad.

Han fortæller også de unge om muligheden for, at de kan komme til Danmarksmesterskaberne i Skills, i håndværk – og endog også verdensmesterskaberne. Gustav Grefstads fætter, Lasse Karlsen fra Lemvig Autoteknik, vandt DM for personvognsmekanikere tidligere i år.

Gustav Grefstad sidder i bestyrelsen på Uddannelsescenter Holstebro.

 

18-årige Gustav Grefstad er ambassadør og rollemodel. Han tager rundt på folkeskoler for at fortælle om, hvordan det er at gennemføre en erhvervsuddannelse. Vestjyske virksomheder følger op med at gøre det fedt at være lærling ved for eksempel at sende dem på ture til Tyskland, Tyrkiet og Slovakiet.

Uddannelsescenter Holstebro begyndte at sende Gustav Grefstad rundt for halvandet år siden, og nu går Erhvervsskolernes Elevorganisation i gang med et lignende landsdækkende projekt. 

Vejen til en erhvervsuddannelse

Der er også optaget en film, hvor Gustav Grefstad fortæller om uddannelse, og den kan findes her.
Videoen er en del af projekt ”Smartskills”, som er støttet af EU’s Socialfond og Region Midtjylland.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos  

  • Rollemodel og ambassadør Gustav Grefstad, tlf. 50 92 57 36, ggrefstad@gmail.com  
  • Tømrermester Tejs Madsen, Madsen Byg, tlf. 21 94 45 92, madsenbyg@mail.dk
  • Administrationschef Anita Sig Larsen, VW Holstebro – Tang Biler, tlf. 96 10 65 16, asl@tangbiler.dk
  • Udviklingschef Kirsten Skov Bertelsen, Uddannelsescenter Holstebro, tlf. 99 12 24 31, ksb@ucholstebro.dk

 

Denne pressemeddelelse er udsendt af Holstebro Pressen, som udgives af en arbejdsgruppe, der ønsker at udbrede kendskabet til, hvad der foregår på virksomheder, arbejdspladser, institutioner og andre steder i Holstebro Kommune. Arbejdsgruppe: Dorte Martinsen, Ann Østergaard, Anders Nørgård, Ole Nielsen, Niels Christian Andersen, Peter Vinge Koustrup, Michael Ulsted, Mette Mørk Andersen, Jens Kristian Larsen og Niels Stoktoft Overgaard (journalist). Kontakt til arbejdsgruppen: niels@stoktoft.dk

 

 

 

 

 

  • 01 - Gustav skaffer lærlinge til vestjyske virksomheder

    5 december

    Virksomheder gør det fedt at være lærling: Sender unge på ture til Tyskland, Tyrkiet og Slovakiet   Læs mere...

  • 02 - Holstebro moderniserer landbrugsuddannelser - og med praktikpladsgaranti

    21 november

    Landbrugsuddannelser flytter til byen med undervisning ude på gårde   Læs mere...

  • 03 - Outer A/S

    30 oktober

    Det skal helst være kompliceret: Studiekammerater finder givtig niche i at bygge avancerede facader.   Læs mere...

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV




Tidligere udsendte nyhedsbreve

Danmarksgade 18

Danmarksgade 18

Gi' en idé

Gi' en idé

Nyttige links

Nyttige links