Hos Gacell A/S handler det om alskens batterier

 IMG 1274

Når du ser dig omkring på kontoret, på værkstedet, i store og mindre maskiner – eller i privaten – så er der et væld af batterier. Vi tænker ikke over det i det daglige, selv om batterierne i høj grad er med til at holde ”hjulene i gang”. Forklaringen er nærliggende. Oftest er de godt gemt i de forskellige produkter, vi omgiver os med. Det er samtidigt en energikilde, der ”bare” automatisk følger med, når vi køber et nyt produkt.
Men batterier skal dels monteres i de nye produkter og dels skiftes ud med jævne mellemrum. Denne kendsgerning er baggrund for, at adm. direktør Michael Larsen i 2004 startede som selvstændig med en handelsvirksomhed, der sælges alskens batterier og ladere. Et initiativ, som siden er vokset til i dag at beskæftige 10 medarbejdere med placering i nyt domicil på Sletten i Holstebro.

Stor bredde i udbuddet
Forud for sin selvstændighed havde Michael Larsen blandt andet haft udfordrende jobs i virksomheder, som også beskæftigede sig med batterier.
- Jeg fik undervejs lyst til at prøve nogle af de strategier af i eget regi, jeg som ansat var med til at udvikle. Vel er batterier en nicheindustri, men potentialet er meget stort. Behovene er meget forskellige, og strategisk var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle kunne levere hele spektret af batterier. At kunderne i mit firma kunne få en komplet pakke af de forskellige batterier, den enkelte har behov for, siger Michael Larsen.

Bredden er da også utrolig stor. Firmaet leverer batterier til alle former for forbrændingsmotorer. Til el-drift leveres batterierne til alt udstyr, der har el-motorer. Det kan være gaffeltruck, rengøringsmaskiner, byggelifte, ja, sågar svæveflyver. Stationært drejer det sig blandt andet om back up til eksempelvis hospitaler, banker, elforsyning, vedvarende energi og jernbaner. Til elektronik er det blandt andet automatisk døråbner, kraner, medicinsk udstyr, alarm, kameraer og høreapparater. Intet for stort, intet for småt. Til værktøjer er det typisk håndholdte værktøjer som bore/skruemaskiner, lufthammer, bajonetsav, robot støvsugere og robotplæneklippere. Dertil kommer et stort udvalg af ladere til batterier og akkumulatorer.

Business til business
Vi er en business til business virksomhed. Vi handler således med professionelle virksomheder, som både køber til eget forbrug, og som sælger batterierne videre.
- Batterierne importerer vi fra det meste af verden. Vi vælger de lande, hvor vi mener at få den optimale kvalitet og pris på de forskellige produkter. Eksempelvis importerer vi batterier til byggelifte fra USA, fordi mange førende producenter af byggelifte kommer derfra. Derfor har batteriproducenterne i USA også stor fokus på netop at producere batterier af høj kvalitet til disse maskiner.
 Fra Europa er det typisk batterier, hvor krav til højteknologi, fleksibilitet og logistik er i højsædet. 
Fra Fjernøsten er det bl.a. typisk batterrier som passer i produkter, hvor markedet i Østen er meget stort. Det gælder bl.a. scootere og motorcykler, siger Michael Larsen.
At ville levere til stort set enhver kunde – og gøre det hurtigt – kræver et stort lager. Det er opbygget på Sletten, hvor der indtil videre er god plads til de mange hyldemeter batterier.
I øvrigt er det også her, at GACELL samler nogle af sine produkter, der kommer hjem som halvfabrikata. Men en decideret produktion er der ikke tale om. I øvrigt samarbejder virksomheden ofte med sine kunder om udvikling af nye produkter for at finde frem til de bedste individuelle løsninger.

Hurtig og sikker levering nødvendig
- Vi er i et stærkt konkurrencepræget marked. Derfor er det vigtigt, at vi kan levere hurtigt og sikkert. Vi kan konstatere, at vi får stadig flere kunder. Og vi får ikke mindst stadig flere kunder, hvor vi er totalleverandører af batterierne. Dermed kan vi naturligvis intensivere vores service endnu mere, fordi et tæt samarbejde skaber den nødvendige gensidige tillid, siger Michael Larsen.
Han startede under firmanavnet InduTech-Nordic placeret på Måbjerg Skolevej i Holstebro. I 2012 ændrede han af markedsføringsmæssige årsager firmanavnet til GACELL A/S. Efterhånden blev pladsen for trang, og virksomheden flyttede til de gamle AluCon bygninger på Sletten. Indflytningen var i december 2013, og Michael Larsen har siden kunnet konstatere, at den nye placering har givet virksomheden et løft med hensyn til kendskabsniveau både lokalt, nationalt og internationalt.

 IMG 1280

 

 

  • 01 - Gustav skaffer lærlinge til vestjyske virksomheder

    5 december

    Virksomheder gør det fedt at være lærling: Sender unge på ture til Tyskland, Tyrkiet og Slovakiet   Læs mere...

  • 02 - Holstebro moderniserer landbrugsuddannelser - og med praktikpladsgaranti

    21 november

    Landbrugsuddannelser flytter til byen med undervisning ude på gårde   Læs mere...

  • 03 - Outer A/S

    30 oktober

    Det skal helst være kompliceret: Studiekammerater finder givtig niche i at bygge avancerede facader.   Læs mere...

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV




Tidligere udsendte nyhedsbreve

Danmarksgade 18

Danmarksgade 18

Gi' en idé

Gi' en idé

Nyttige links

Nyttige links