Erhvervskulturpriserne 2022

Prisen som årets virksomhed gives til en virksomhed i Holstebro Kommune, der har opnået positive resultater på flere parametre. Vinderen af denne kategori er med til at sætte barren højt og er til inspiration for os alle.

Årets Virksomhed er medlemmernes pris.


Den vælges af en jury og medlemsvirksomhederne i ErhvervsForum Holstebro, som har én stemme hver. Stemmeformular sendes direkte til virksomhederne. Prisen indgår derfor ikke i den offentlige afstemning.

SMVholstebro / Holstebro Industri- & Håndværkerforening har sponsoreret prisen.

De tre nominerede til prisen er:

Idom El
Idom El er nomineret for deres ihærdige indsats for at gå forrest, når det gælder ansvarlighed. Virksomheden er i gang med at bygge nyt domicil i Holstebro, som bliver selvforsynende på elsiden, og hvor der bl.a. fokuseres på at etablere en ny afdeling specielt til affaldssortering. Firmaet roses for at være særdeles ordholdende og bidrager aktivt til aktiviteterne i lokalområdet.

Faerch
Faerch har gennem flere år været i konstant udvikling. Således har de formået at bringe sig helt i front på verdensplan med et stærkt fokus på recycling af plast. Opkøb sammen med organisk vækst har betydet, at virksomheden nu er Europas største plastproducent. Faerch har vækstet både på top- og bundlinje, trods opkøb af virksomheder i hele verden.

Actona Group
Actona Group har skabt en imponerende vækst og driver i dag en verdensomspændende forretning med salg af møbler. Væksten er sket uden at gå på kompromis med sin stærke virksomhedskultur med fokus på god personalepleje. Actona Group er således kendt for sit vedholdende arbejde med at finde og udvikle talenter gennem virksomhedens egenudviklede talentprogram.

I kan downloade og se nomineringsvideoen her:  https://we.tl/t-evWg0Oa0rW

 

Tilmeld dig "Erhvervskulturpriserne"


  • Skave Nedbrydning

    28 november

    Vestjysk genbrugstømmerhandel booster salg og eksport med webshop:   Læs mere...

  • SteelXperts

    26 oktober

    Student Alexander bliver klejnsmed: Uddannelsescenter vil dreje flere fra gymnasiet mod erhvervsuddannelser   Læs mere...

Laugssalen

Laugssalen

Gi' en idé

Gi' en idé

Nyttige links

Nyttige links