Kåring af årets SMV

SMVdanmark er gået ind i et stærkt partnerskab med ASNETBoard, Jyske Bank og Dahl advokater om at lave en årlig fejring af SMV’erne.
Idéen er at kåre og hylde årets SMV, og den første kåring kommer til at ske i Middelfart den 4. juni 2020, og der er nu åbnet op for indstilling af kandidater.

Kåringen af årets SMV sætter fokus på de små og mellemstore virksomheders rolle i samfundet ved at hylde de mennesker, der hver dag er med til at gøre en forskel i de danske SMV’er.

Det kommer til at ske med tre kåringer i kategorierne ’Direktør’, ’Bestyrelse’ og ’Transformation’.

Hvad er Årets SMV?
Menneskene bag de små og mellemstore virksomheder, SMV’er, fortjener større anerkendelse og hyldest for deres indsats – for de er rygraden i dansk erhvervsliv.

Årets SMV vil derfor gerne hylde og fejre de ejere, ledere og medarbejdere, der er med til at drive og udvikle de små og mellemstore virksomheder.

Tid til at ændre fokus
Det danske erhvervsliv er forudsætningen for det danske velfærdssamfund. Men dansk erhvervsliv er ikke en entydig størrelse. Der er mange forskellige interesser på tværs af landet, brancher og størrelser.

En grov tommelfingerregel siger, at der i Danmark er ca. 200 virksomheder på Børsen, 2000 store virksomheder med over 150 ansatte, 20.000 virksomheder med 10-150 ansatte og 200.000 virksomheder med under 10 ansatte.

De danske SMV’er beskæftiger halvdelen af alle privatansatte i Danmark og 99% af den danske virksomhedsmasse. Derfor udgør de en væsentlig forudsætning for, at vores samfund vækster og udvikler sig. Men deres betydning afspejles ikke i den offentlige debat. Her er det ofte de store virksomheder og iværksætterne, der fremhæves og har fået meget opmærksomhed de seneste år. 

Det vil vi nu gøre noget ved. Og du kan være med.

Mennesker til mennesker
Årets SMV er åben og tilgængelig for alle. Det betyder, at alle har muligheden for at indstille personer og teams til Årets SMV, og alle har mulighed for at få indflydelse på udvælgelsen af vinderne gennem internetafstemninger. På den måde skabes et forum, hvor kåringerne gives af mennesker til mennesker, fremfor af virksomheder til andre virksomheder. Desuden vil Årets SMV søge støtte og opbakning hos mange forskellige samarbejdspartnere.

Du kan se mere om priserne her: https://aaretssmv.dk/, hvor der også er et lille skema, der udfyldes på den enkelte kandidat.

 

 

 

 

 

 

 

Tilmeld dig "Kåring af årets SMV"


  • 01 - Bygningskonstruktør-studerende

    25 september

    Studerende rykker ud til erhvervslivet allerede før deres afsluttende eksamen   Læs mere...

  • 02 - Hydract

    7 september

    Hundredvis af ny type ventil på vej til Carlsberg fra firma i Holstebro   Læs mere...

  • 03 - Just Easy Tools

    9 juni

    Corona får dækhåndteringsfirma til at udvide fokus: Fra udenlandske miner og havne til landmænd og dækcentre   Læs mere...

Danmarksgade 18

Danmarksgade 18

Gi' en idé

Gi' en idé

Nyttige links

Nyttige links