Supermarked i stationsby følger særlig strategi og er vokset til kommunens tredjestørste

De store byer behøver ikke stjæle al handel, beviser ABC Lavpris i stationsbyen Ulfborg. Supermarkedet hører ikke til en af de store landsdækkende kæder, men har ifølge sine egne oplysninger alligevel vokset sig til den tredjestørste dagligvareforretning i Holstebro Kommune.

ABC Lavpris har sine egne strategier om blandt andet åbningstider og kan derved holde på sit faste personale til at betjene blandt andet mange turister her i juli, hvor omsætningen går en halv gang op. 

ABC Lavpris har kortere åbningstider end andre dagligvarebutikker for at kunne holde på personale til at yde service – og det ser ud til at give gevinst.

Supermarkedet ABC Lavpris i Ulfborg havde onsdag før påske i år det største salg nogen sinde i forretningens 30-årige historie. Men det er ikke kun højtider, der banker omsætningen op. Det gør turisterne på Vestkysten også. I juli går omsætningen en halv gang i vejret, og dermed topper Ulfborg inden for kæden ABC Lavpris, der omfatter 14 butikker i Jylland og på Fyn.

Det vestjyske supermarked beviser, at de store byer ikke behøver løbe med al handel. ABC Lavpris er i dag ifølge sine egne oplysninger det tredjestørste supermarked i Holstebro Kommune. Den overgås kun af to butikker i Holstebro tilhørende giganterne i branchen. De sælger også meget andet end de fødevarer, som ABC koncentrerer sig om.

Kunderne skaber trængsel på parkeringspladsen. ABC Lavpris har fået væltet flere huse, for at lastbiler med varer kan komme til. Rygter vil vide, at der kommer flere biler hos ABC i Ulfborg end ved akvariet Den Blå Planet på Amager i København.

ABC Lavpris har på flere områder en usædvanlig taktik. For eksempel åbner butikken først kl. 8 og morgenen og lukker igen allerede kl. 19. Ved at undgå ydertimerne er det nemmere at holde på det faste personale, lyder filosofien.

- Flere af de fastansatte er på vej mod 25-års jubilæum. Det er usædvanligt i branchen. Vi har haft besøg af HK, som ville høre, hvordan vi fastholder vores personale, fortæller bestyrer Rene Martinsen.

Stort set altid er der fastansatte til stede. Butikken passes aldrig af ungarbejdere alene. Det holder servicen oppe, og derved tjenes de penge, som lange åbningstider måske kunne give, tror Rene Martinsen.

ABC Lavpris har også en speciel taktik omkring ungarbejdere. De fyres ikke automatisk som i mange andre butikker, når de fylder 18. De får ofte i stedet andre opgaver med større ansvar. Butikken er afhængig af dem. Samlet beskæftiger forretningen cirka 40 personer.

Dagligvarebutikken i Ulfborg begyndte i 1989 med cirka 800 kvadratmeter forretning og lager. I dag er der tre gange så meget under tag – 2.400 kvadratmeter. I en helt almindelig uge har butikken 6.500 ekspeditioner.

   ABC-kæden er startet af to fætre og stadig familieejet med hovedkvarter i Tarm i Vestjylland. Rene Martinsen siger, at en del af succesen skyldes et dygtigt centralt indkøbsteam.

- Det lykkes dem ofte hos grossisterne at skaffe mindre restpartier af varer til gode priser. Her har vi gavn af vores middelstørrelse. Restpartierne er ikke så store, at giganterne i branchen kan få varer nok, siger Rene Martinsen.

 

Yderligere oplysninger kan indhentes hos  

Denne pressemeddelelse er udsendt af Holstebro Pressen, som udgives af en arbejdsgruppe, der ønsker at udbrede kendskabet til, hvad der foregår på virksomheder, arbejdspladser, institutioner og andre steder i Holstebro Kommune. Arbejdsgruppe: Dorte Martinsen, Ann Østergaard, Anders Nørgård, Ole Nielsen, Niels Christian Andersen, Peter Vinge Koustrup, Michael Ulsted, Mette Mørk Andersen, Jens Kristian Larsen og Niels Stoktoft Overgaard (journalist). Kontakt til arbejdsgruppen: niels@stoktoft.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • 01 - ABC Lavpris, Ulfborg

    3 juli

    Vælter huse for at få plads nok: Supermarked i Ulfborg uden for de store kæder sætter rekord.   Læs mere...

  • 02 - Sparekassen Thy

    19 juni

    Borgere gik i kamp for at få pengeinstitut: Nu har de Sparekasse uden hæveautomat, men med personlig og lokal service.   Læs mere...

  • 03 - Atra Arkitekter

    7 maj

    Arkitektfirma udvikler selv nye byggeprojekter og har tredoblet medarbejdertal, fået gazellepris og nomineret til erhvervspris   Læs mere...

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV



Danmarksgade 18

Danmarksgade 18

Gi' en idé

Gi' en idé

Nyttige links

Nyttige links