Generalforsamling i Holstebro Industri- & Håndværkerforening

 

 

 

BERETNING 2013-2014

AFLAGT PÅ
GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 9. OKTOBER 2014
Hotel Schaumburg
AF FORMAND JØRN VEJGAARD 

Danmark er på sporet igen, hedder det i en del medier i øjeblikket. Overskrifter, der dækker over statsminister Helle Thorning-Schmidt´s udtalelser, efter hun er vendt hjem fra sommer-ferie – og Bruxelles.

Det er også ord, hun og finansminister Corydon har benyttet i forbindelse med budgetfor-handlingerne for det kommende år.
Men reelt er det en sandhed med modifikationer.
Regeringen er presset af svag vækst. En udvikling der også ses i ikke mindst Tyskland og Storbritannien – men også i andre europæiske lande.

Der er sket en opbremsning i den europæiske økonomi på et tidspunkt, hvor mange troede, vi måske var på vej ud af krisen. Regeringens udtalelse skal derfor nok mest ses som en strategi i forbindelse med det kommende folketingsvalg. At få familien Danmark til at tro på, at krisen er forbi.

Imidlertid viser en ny analyse, at Regeringen ikke har det store held med sin taktik. For over halvdelen af den danske befolkning tror stadigvæk ikke på, vi er ude af den økonomiske krise.
Det i sig selv er et problem, for så holder danskerne fast i deres opsparing i stedet for at in-vestere og dermed få flere penge ud i forbrug.

Men der er da virksomheder, der melder om fremgang og optimisme.  Den spirende frem-gang i visse brancher ser vi bl.a. ved, at antallet af konkurser er faldende. Vi har desuden set en del gode regnskabstal fra i sær de store firmaer. Vi håber, at de kan virke som en slags lokomotiv for erhvervslivet generelt.

Ifølge Dansk Byggeri bliver der investeret for 13,8 milliarder kroner i Midtjylland fra i år og til og med 2020.
Her tvivler man på, der bliver tale om flaskehalse for at sikre sig kvalificeret arbejdskraft. For-klaringen er, at der i andet kvartal af i år var 148.500 beskæftigede i bygge- og anlægsbran-chen. Gennemsnittet for de seneste 15 år har imidlertid været 160.000 beskæftigede. Der bør således være en arbejdskraftreserve.

Med de store anlægsopgaver kan det alligevel være vanskeligt at vurdere lige nu, om der er arbejdskraft nok. Lokale geografiske forhold vil kunne gøre sig gældende, så vi i visse om-råder vil se en vis overophedning.
Vi kan for eksempel konstatere, at ledigheden i vores område er nærmest rekordlav – nemlig 3,8 pct. mod et landsgennemsnit på 5,1 pct. Eller sagt på en anden måde - 950 ledige her i området mod 1.600 på samme tid sidste år.

Den faldende ledighed skyldes i en vis grad også, at arbejdsstyrken er reduceret og reduce-res yderligere de kommende år. Alene i Holstebro falder antallet af borgere i den erhvervs-aktive alder med ca. 150 om året de næste 8 år. Det kan betyde øget tilgang af udenlandsk ar-bejdskraft. I bygge- og anlæg er der dog kun 31 fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsbor-gere i Holstebro Kommune mod 10 i samme periode i 2010. Men i landbruget er der hele 250 mod kun 173 i samme periode. Og i industrien er der 239 udlændinge mod 174 i samme periode.

Vi håber under alle omstændigheder, at vi i tæt samarbejde med kommunen kan sikre, at flere unge bliver uddannet til at blive en del af vores arbejdsmarked. Det vil være et skridt i den rigtige retning.

Der skal ikke herske tvivl om, at nogle af de tiltag regeringen har gennemført de seneste par år har været med til at sætte mere gang i hjulene. Blandt dem håndværkerfradraget, som rege¬ringen nu vil stoppe. Forstå det hvem der kan!!

Vi havde håbet, at regeringen ville have forlænget boligjob-ordningen. Den har været med til at reducere ledigheden. Den har også været med til at reducere det sorte arbejde. Derfor er det en ordning, der burde fortsætte. Vi håber, at Regeringen ændrer holdning og forlænger ordningen i endnu et år.

INDUSTRI
I mange år har vi vel nærmest taget det som naturligt, at udflytning til lavtlønslande har været en selvfølge. Finanskrisen har imidlertid krævet en ny dansk industriprofil. En profil, der ska¬ber realistisk fornyet tro på, at det er muligt at knække kurven. Det vil sige, at skabe flere job i dansk industri - end der tabes.

Men det kræver bl.a., at vi skal være dygtige til at håndtere små produktionsserier og sikre fleksibilitet i såvel produktionen som blandt medarbejderne.
Forklaringen er blandt andet, at efterspørgslen vil øges efter mere komplekse produkter med stor viden tilpasset kundernes ønsker og behov.
Fleksibiliteten bliver samtidig afgørende for, at vi i stigende grad er parate til at omstille vores produktion hurtigere end tidligere. Kravet vil vokse i takt med vore produkters stadigt kortere levetid.
Produkternes kortere levetid vil også stille øgede krav til ledelserne om hurtigere handling i den daglige produktion. Ikke alene skal ledelsen være klar til de hurtige omstillinger. De komplekse produkter og hurtigere omstilling må samtidig ikke forringe kvaliteten – tværtimod.

Kan vi i dansk industri leve op til mange af disse krav, så vil vi i de kommende år opleve, at mange virksomheder fastholder produktionen i Danmark. At udflytningen vil aftage.

Vi har allerede set nogle eksempler på, at virksomheder som i flere år har produceret i andre lande vender hjem igen for at producere dels de meget komplekse produkter og dels de min-dre serier. En udvikling, der formentlig vil forstærkes i takt med, at produktionsomkostnin¬gerne i stadig flere lavtlønslande stiger kraftigt, og hvor vi i Danmark har styrket konkurrence-evnen under krisen. I den sidste ende en udvikling med forbedrede økonomiske resultater til følge for de danske virksomheder.

Noget tyder på, at den udvikling er i sin spæde start i vores område.
I hvert fald har mange lokale virksomheder positive forventninger til fremtiden. Hele 40 procent venter fremgang på resultatet og hele 43 procent på omsætningen i de kommende måneder.
Det viser en ny konjunkturanalyse for erhvervslivet i Holstebro Kommune udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme. 

De positive forventninger kan umiddelbart virke overraskende. For analysen viser også, at hver fjerde virksomhed ikke har indfriet forventningerne til resultatet i første halvdel af året. Og hele 29 procent har ikke indfriet forventningerne til omsætningen. Det er ikke mindst det danske marked, der har svigtet. Her fortæller hver fjerde virksomhed, at omsætningen har været mindre end forventet.
Alligevel ser mange virksomheder positivt på de kommende måneder. Ud over resultat og omsætning venter hele 17 procent at skulle ansætte flere medarbejdere. 19 procent venter at skulle investere i virksomhederne – her venter ”kun” 11 procent lavere investeringer
Det tyder på, at virksomhederne måske allerede er på vej ind i fremtidens industripolitik.

UDDANNELSE
Den nye erhvervsuddannelses-reform er vedtaget og tages i brug fra 2015. Vi forstår stadig ikke, hvorfor stats¬ministeren forud for reformen tillod sig at sige, at nu skulle der ske noget på området.
Ganske vist skete der noget. Men ikke noget, der kunne føres tilbage til statsministerens udtalelse.
Først fjernede regeringen halvdelen af støtte til lærepladserne i 2013, og i år er støtten helt faldet væk. Så statsministerens tale om at styrke erhvervsuddannelserne har hun kun fulgt op med nedskæringer. Der er ikke sammenhæng mellem det, hun siger – og det, hun gør.
Alligevel er vi generelt her i Vestjylland godt med, når det gælder erhvervsuddannelser. Må¬let er, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Her i området får 23 pro¬cent af de unge en erhvervsuddannelse i dag, hvilket er blandt landets højeste resultater.
 
En ny folkeskolereform er også trådt i kraft. Den skal nu stå sin prøve i praksis efter en hård kamp mellem regeringen og lærerne. En kamp, som måske var uundgåeligt, fordi der blev ændret på lærernes mangeårige rettigheder på flere områder.

Overordnet betyder reformen længere skoledage og en ændret rollefordeling mellem skole-ledere, lærere og pædagoger. Dertil kommer, at eleverne nu skal lære engelsk fra 1. klasse.
Det er vel den største reform inden for skoleområdet i nyere tid, og derfor kræver det tid at få det alt sammen implementeret.
Mange steder er der brugt mange ressourcer på at forberede reformen, men der vil forment¬lig fortsat være nogle børnesygdomme, der skal ændres i det daglige.
Lad os være lidt tålmodige og optimistiske, og lad os så se, hvordan det efter nogen tid fungerer i det daglige.

MOTORVEJEN
Motorvejsprojektet kører som planlagt, så vidt jeg er orienteret. Det ligger nu fast, at der bli¬ver i alt fire motorvejsafkørsler efter Aulum med fra- og tilkørsel i begge retninger, nemlig ved Herningvej, Viborgvej og Skivevej. En fjerde tilslutning til motorvejen er ved Hjermvej. Den løsning kommer flere virksomheder og erhvervsområder til gode.

Den betyder, at erhvervsområderne Nupark og Nyholm kommer endnu tættere på motor-vejsnettet end først planlagt. Virksomheder som Måbjergværket, Arla Foods, Bilka, Maabjerg BioEnergy, NOMI og kommende mulige erhvervstiltag som Maabjerg Energy Concept får langt bedre transportforhold - især for den tunge trafik, som virksomhederne er afhængige af. Det må siges at styrke erhvervslivet i såvel Holstebro som hele det nordvestjyske om¬råde.

I april startede et større udgravningsarbejde langs motorvejen. Det er arkæologer fra Holste-bro Museum, der er gået på jagt efter fortidsminder. Der skal i alt undersøges 235 hektar jord. Der er dog heldigvis intet, der tyder på, at disse udgravninger vil forsinke motorvejen.

HOLSTEBRO’S VISIONER
Visioner er med til at skabe den dynamik, der samtidig er nødvendigt for ny udvikling.

Det var visionært, da Holstebro besluttede sig for at bygge formentlig verdens største bio-gasanlæg. Vel har der været visse indkøringsvanskeligheder. Men anderledes kan det næppe være, når man forsøger helt nye veje i udviklingen med et biogasanlæg, hvis stør¬relse ikke tidligere er set.

Visionært er også bestræbelserne for at kunne bygge Nordeuropas første fuldskala produk¬tion af bioethanol baseret på halm-affald. Placeringen er naturligt i det nordvestjyske område, hvor der er store mængder halm. Men det er også naturligt i forhold til det eksisterende bio-gasanlæg og hele den udvikling, der foregår omkring Nupark.

Bioethanol-virksomheden er tæt på en realitet med økonomien på plads. EU har givet om¬kring 290 millioner kroner i driftsgaranti og i den nye forretningsplan 3,0 for projektet, er økonomien yderligere forbedret. Anlægget ventes at skulle producere 80 mil¬lioner liter 2G-bioethanol. I anlægsfasen vil projektet beskæftige omkring 1.250 mennesker – og i driftsfasen vil der være omkring 1.000 permanente jobs. Prisen ventes at være omkring 2,2 milliarder kroner for hele anlægget. Det er kommunerne i Holstebro og Struer, der skal stille de store garantier.

Endnu mangler sikkerhed fra lovgivningens side, så der tvungen skal tilsættes 2. generations bioethanol til brændstof. Når det bliver lov, så er an¬lægget sikret afsættelse til den rigtige pris.

Det nye anlæg er populært sagt et stort destillationsapparat, hvor man kommer halm ind i den ene ende, koger det, tilsætter enzymer så det bliver grød, lader det gære, så det udvikler alkohol og destillerer det for at udvinde 99,9 procent sprit. Det er den sprit, der skal tilsættes brændstoffet.

Visionært er også planerne om at skabe et nyt butikscenter i Holstebro. Spørgsmålet om pla-cering har skabt meget stor debat i byen. Ikke mindst det butikscenter, der er planlagt på Enghavens P-plads. Indvendingerne har været mange. Om det vil ødelægge butikslivet i gå-gaden, hvordan skal trafikken blive ført problemfrit ind og ud af midtbyen, antallet af p-plad¬ser o.s.v.

Senest er der også dukket et nyt projekt op omkring Nørreport-centret.

Vi vil ikke blande os i beslutningen. Men vi mener, at under tiden skal man tage de nød-vendige store skridt for at være på forkant med udviklingen. At Holstebro fortsat kan være én af Danmarks bedste handelsbyer. Vi har tidligere set, at velovervejede og modige tiltag be-lønnes med succes. Husk blot på, hvordan vi diskuterede OBS og Bilka. Det kunne kun gå galt, mente mange. I dag kan vi se, det ikke blev tilfældet.
Men sund skepsis er ikke at foragte under alle omstændigheder. Det ændrer dog ikke ved, at der nu må træffes en beslutning. Det er helt urimeligt for byens handelsliv og byen i det hele taget at beslutningen gang på gang er trukket ud. Alle længes efter en afgørelse, så man kan komme videre, uvished giver handlingslammelse.

HOLSTEBRO KOMMUNE
I Dansk Industris nye omfattende undersøgelse af erhvervsklimaet i landets kommuner er Holstebro faldet fra en 6. plads i 2013 og til nummer 15 i år. Selv om det fortsat er ganske udmærket at være nummer 15 blandt landets 98 kommuner, så er det en udvikling, der giver grund til bekymring.

For overordnet er det et lokalt erhvervsliv, der skaber grundlag for arbejdspladser og dermed skattekroner i kommunekassen. At det skal lykkes forudsætter, at kommunen kan tilbyde en ordentlig velfærdsservice. Vi har i erhvervslivet derfor en fælles interesse med kommu¬nen i, at det lokale erhvervsliv er godt.

Når vi ser mere detaljeret på undersøgelsen, så er ét af problemerne kommunens sagsbe-handling. Her går vi tilbage fra nummer 12 til 29. Flere af vore medlemmer har givet udtryk for, at de er utilfredse med alt for lang sagsbehandlingstid i forvaltningen, især inden for erhvervs- og miljøsager. Her svarer er¬hvervslivets forventninger i hvert fald langt fra altid til kommunens formåen.

Måske hænger det i nogen grad sammen med det ligeledes negative i undersøgelsen, at dialogen mellem erhvervsvirksomhederne og kommunens embedsmænd er faldet fra en 11. plads til plads nummer 22.

Helt galt er det med kommunens image, der falder hele 16 pladser tilbage til nummer 49. Tallene dækker over virksomhedernes tilfredshed eller utilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække virksomheder og borgere.
Et godt image er naturligvis vigtigt for at tiltrække succesfulde virksomheder og gode kvalifi-cerede medarbejdere. Selv om jeg har vanskeligt ved at se, der er sket forringelse det sene-ste år, så må vi erkende, at her er sket et svigt – for vi skal være opmærksomme på, at un-dersøgelsen her er baseret på det lokale erhvervslivs vurdering og opfattelse.
 
Undersøgelsen er ikke alene et barometer for hvilke kommuner, der klarer sig godt. Over-ordnet er det formålet at sætte fokus på lokale rammevilkår og understøtte dialogen mellem kommunerne og virksomhederne. Det gælder både om de overordnede – og om de mere specifikke erhvervsvilkår i kommunen.

Kommunen er i øjeblikket i gang med en sparerunde, der især rammer på anlægssiden.
Det skyldes meget store anlægsinvesteringer de seneste 2 år. Det har drænet kommunekas-sen, og kampen står nu om, hvad der skal spares væk. Og hvad der skal sættes i gang. Pro-blemet er tilsyneladende, at der er sat lidt for meget i gang – men nu var det jo også valgår sidste år!

SLAGTERIGRUNDEN
Siden beslutningen blev truffen om at lukke slagteriet på Struervej har vi været aktive i forhold til den kommende udnyttelse. 
Før byrådets beslutning om anvendelsen/bevarelserne, gjorde vi flere gange rede for vore synspunkter. Vi ønskede, at slagterigrunden skulle ryddes, så der kunne laves en helhedsplan for samtlige 8,5 ha.
Vi havde håbet på lydhørhed fra byrådets side. Det var der ikke. Kommunen har besluttet at bevare 13.000 kvadratmeter af eks. Byggeri.
Vi frygter, at kommunen dermed har skabt sig et dybt bundløst økonomisk hul, og når vi så hører at man skal skære ned på anlægs budgetterne i de kommende år, ja så springer kæ¬den af hos os, for I har - set med vores øjne - påtaget jer store tvungne udgifter i årene frem¬over!
Og hvor er udvidelsen og udviklingen af Struervej i disse planer? Trafik intensiteten er kun gået en vej de sidste 100 år, Struervej er snæver og slet ikke fremtidssikret, når resten af arealet bliver fuldt udnyttet, med øget trafik til følge.
Industri - & Håndværkerforening vil fortsat være aktive i forhold til den videre udnyttelse af grunden. Vi forstår stadig ikke, at et flertal i byrådet vil bevare de gamle umoderne og ubrugelige bygninger – en beslutning der kommer til at koste langt mere, end hvis grunden blev ryddet og udnyttet i takt med, der er behov og økonomi til det. 
Men vi sætter os ikke hen i et hjørne med en ”tude kiks”, fordi det er blevet anderledes, end vi ønsker. Vi vil til stadighed komme med indspark til den fremtidige udnyttelse af så vital en del af vores by.

BYGGERIET
Bygge- og anlægssektoren har udviklet sig positivt i dansk økonomi i 1. halvår af 2014. Akti-viteterne blev øget med 3-4 pct. sammenlignet med det sløje 2013. Men fremgangen må tilskrives vejrguderne, der både gav en mild vinter og en række midlertidige éngangseffekter fra udbedring af stormskader efter Allan og Bodil, der trak sine ødelæggende spor henover Danmark i slutningen af 2013.

At det går stærkt viser ledighedstallene fra Holstebro. Her har Fagligt Fælles A-kasse (3F) 144 ledige. Byggefagenes A-kasse har kun 4 ledige og el-fagets A-kasse 3 ledige.

Til gengæld står bygge- og anlægsbranchen foran et kraftigt aktivitetsmæssigt dyk i 2015. Og dykket bliver endnu større, hvis der fokuseres på antallet af beskæftigede. For branchens mange reparationsarbejder ventes ifølge Dansk Byggeris vurdering at blive bombet flere år tilbage fra nytår. Vurderingen bygger på, at udbedringer efter stormskaderne klinger af. Men også på grund af, at boligjob-ordningen desværre ophører, og renoveringsomfanget i den almene boligsektor drosles ned.

Men det ændrer ikke på, at vi bør sikre de unge under uddannelse en praktikplads. Alt for mange virksomheder lever ikke op til deres uddannelsesansvar. Undersøgelser viser, at pro-blemet er størst øst for Storebælt og i store virksomheder. Det vurderes ifølge tillidsrepræ-sentanter, at tre ud af fire virksomheder i Hovedstadsområdet er underbemandede med lær-linge, og i I øjeblikket venter 13.000 unge på at få en praktikplads.

Generelt aftager vi ikke det antal elever, vi burde. Det er jo dem, der skal sikre os en god og velkvalificeret arbejdskraft på sigt. I håndværk og industri skønnes, at vi om kun 6 år vil mangle 30.000 medarbejdere.
Så med mindre man selv regner med i fremtiden at skulle skifte vandrør, svejse eller lave elinstallationer, så må vi ændre radikalt på den udvikling.

Det handler om at investere i fremtiden – kombineret med godt købmandskab.

Det lyder hult, når virksomhederne nu råber op om manglende kvalificeret arbejdskraft, hvis de ikke samtidig tager et ansvar for at få uddannet flere unge mennesker. Det er useriøst.

Vi har den klare holdning, at de virksomheder, som ikke aftager elever, skal betale allige¬vel. Det kan ikke være rigtigt, at nogle virksomheder bare lader stå til og lader andre ud¬danne de unge uden selv at være med til at betale for uddannelserne.

Vi er helt opmærksomme på, at de firmaer, der påtager sig deres ansvar også bærer en økonomisk byrde, som vi mener skal ændres/forbedres. Især er udgifterne til lærlingene store, når de er på skole.  Ja, faktisk er der et tab på over 100.000 for hver eneste lærling under hele uddannelsesforløbet. Derfor går vi i brechen for ændring af udligningsordnin¬gerne. Vi arbejder for, at tilskudsordningerne kan genindføres, eller en omlægning af AUB-ordningen (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

En anden mulighed kunne være at indføre SU under skoleophold. Kort sagt, der skal ændringer til, hvis vi skal skabe tiltro til erhvervsuddannelserne, så endnu flere vælger den vej. Det er en nødvendighed for, at Danmark kan bevare et produkti¬onsapparat, der kan skabe velstand i vort land - også i fremtiden.

Der skal også lyde ros til kommunen, i det de har stillet sig bag vores initiativer, så vi på mi-nisterielt plan kan påvirke systemet.
Som før nævnt, så er vi her i området rigtig gode til at uddanne vores unge, men selv hvor det går godt, skal man altid jo forsøge at gøre det endnu bedre!!

KULTUR + SPORT
Trods mange dygtige sportsfolk i området, så er Team Tvis Holstebro vores flagskib – også selv om de i år har fået en mindre god resultatmæssig start.

Klubben er i dag den eneste i Europa, der har både et dame – og et herrehold med på euro-pæisk plan. En unik situation, der samtidig også er udfordrende for klubben på både det sportslige område – og på økonomien.
Det er ikke ukendt, at flere andre klubber har kæmpet for at bevare både dame- og herrehold på topplan- og mange har givet op på grund af økonomien.

Hos Team Tvis Holstebro er likviditeten relativ pæn, men klubben mærker de stadigt sti¬gende omkostninger. Det blev i seneste sæson til et underskud på 621.000 kroner, hvilket klubben ikke ser som voldsomt. Men en udfordring er der for klubben i, at egenkapitalen nu er reduceret til 2,5 millioner kroner.

På generalforsamlingen for nylig blev det oplyst, at klubben ikke er i akutte økonomiske pro-blemer. Men hvis klubben ikke får tilført kapital i løbet af forholdsvist kort tid, så kommer den i konflikt med kapitalkravet fra Dansk Håndbold Forbund. Derfor planlægger klubben en ak-tieemission for at sikre minimum tre til seks millioner kroner. Endnu er det ikke besluttet, hvordan aktieemissionen skrues sammen – men muligvis blandt andet med folkeaktier. En emission som samtidig skal sikre klubbens fremtid.

Musikskolen hører også ind under det kulturelle område, som har vores bevågenhed.
Usikkerhed om skolereformen har betydet, at mange musikskoler må melde om tomme plad-ser op til den kommende sæson. Det gælder dog ikke for Holstebro Musikskole. Her er der fulde huse. Der er tilmed en venteliste af elever. De fleste vil gerne lære at spille klaver og guitar.
Musikskolen understreger, at selv om der er venteliste, skal ingen holde sig tilbage. Der er fortsat plads på enkelte hold og instrumenter. Erfaringerne viser da også, at der bliver mere plads hen i sæsonen.
Det er også lykkedes at fortsætte samarbejdet med flere skoler – nu i regi af folkeskolereformen. Det betyder, at mange elever i 1. klasse vil få tilbudt et betalt musiktilbud. Det er dog kun hver femte elev, der får tilbuddet i første omgang. Ordningen har tidligere år været en stor succes.

CSR – Social ansvarlighed (Corporate Social Responsibility)
Kravene til virksomhederne om at tage et socialt ansvar er kraftigt øget de seneste år. Det sker samtidig med, at stadig flere virksomheder selv er interesserede i CSR – som virksom-hedernes sociale ansvar ofte benævnes i det daglige. Det gælder både i industrien og i bygge- og anlægsbranchen.
I Holstebro er vi langt fremme i denne CSR-udvikling, der finder sted på mange planer. Vi er således blandt landets bedste til at ansætte medarbejdere i fleksjob. Det er betydningsfuldt for det enkelte menneske at kunne blive en del af en medarbejderskare og det danske ar-bejdsmarked. Ikke alene betyder det for mange, at de kan gå fra passiv ydelse til arbejds-markedet, men også at de får et langt bedre liv, som en del af et socialt netværk på virksom-hederne.
 
En anden væsentlig CSR-aktivitet her i området er Care for Young. Vi er rigtig mange virk-somheder, som er involveret i at forsøge at få unge på uddannelsesstøtte/kontanthjælp enten i job eller i gang med en uddannelse. Vi gør det først og fremmest for at være med til at skabe et ungt menneskes fremtid på arbejdsmarkedet. Vi er med til at bryde den sociale arv og sætte en positiv spiral i bevægelse. Men virksomhederne kan absolut også få noget ud af at være med til at sikre de unge en fremtid. Ikke mindst i en tid, hvor vi med tiden mangler arbejdskraft. En situation som forværres, men som vi kan modvirke ved at udvikle vores egen arbejdskraft.

Også for samfundet er det en fordel, at de unge hjælpes videre i netværket. Jeg vil opfordre så mange af Jer som muligt til at tage aktiv del i denne aktivitet, hvor du kan sikre dig et loy¬alt ungt menneske på gode vilkår.

I øjeblikket har vi flere end 400 unge under 30 år på kontanthjælp – et tal, der har været jævnt stigende de seneste år. Også her har vi en fælles udfordring i ikke at tabe de unge. Et samarbejde der bør ske mellem erhvervsskoler, kommunen og erhvervslivet, som skal klæde de unge på til at starte og gennemføre en uddannelse.

Jeg kan også nævne Familie med Hjerte, der har fokus på at styrke forældrene og familien allerede under graviditeten. Dermed kan vi i højere grad bryde den sociale arv.

At det har høj opmærksomhed selv på topplan blandt politikerne vidner CSR Awards 2014 om. Det afvikles i Holstebro 30. og 31. oktober med deltagelse af ikke færre end 4 ministre. Det er beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, miljøminister Kirsten Brosbøl samt minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Dan Jørgensen. En lang række erhvervsfolk på topposter deltager desuden. Fra USA kommer den danske Hollywood-stjerne, Connie Nielsen. Hun kommer ikke i egenskab af skuespiller, men som medstifter af det internationale Human Needs Projekt.

CSR er mange mange flere ting, men vi i HIH forholder os til det jordnære, der kan anvendes i det virkelige liv, til gavn for samfundet og de enkeltes firmaer.

FREMADRETTEDE FOKUS PUNKTER
I Holstebro Industri- & Håndværkerforenings formålsparagraffer står, at vi skal virke for er-hvervenes, uddannelsernes og kulturens interesser.
Derfor vil vi til stadighed have fokuspunkter, der naturligvis kan ændre sig i takt med beho¬vet.

Blandt vore nuværende fokuspunkter kan nævnes:

• Slagterigrunden – hvor vi vil være meget opmærksomme på, hvordan kommunen øn-sker den udviklet.
• Hvad skal der ske med sygehuset, når Regionen tilsyneladende drejer nøglen om væ-sentligt før supersygehuset i Gødstrup er klar. Og hvor regionen har besluttet at investere omkring 50 millioner kroner i sygehuset i Herning, der så skal overtage af-delingerne fra Holstebro i blot et par år, inden Gødstrup-sygehuset er klar. Det kan kun undre, at der skal investeres så mange millioner i Herning – for blot maksimal to års brug – i stedet for at bevare Holstebro sygehus de par år længere.
        Det kan også undre, at borgmester H.C. Østerby i Dagbladet siger, at det er OK at  
       Holstebro mister sit sygehus om 2 år. Vel bliver sygehuset i Gødstrup en realitet, en 
    beslutningen om at flytte Holstebro Sygehus allerede om 2 år og betale 50 millioner  
       for et midlertidigt ophold på et par år i Herning, er dog en flothed ud over alle grænser, i en tid, hvor det offentlige skal  spare. Og hvor besparelserne nu tilsyneladende koster en etage på Gødstrup-projektet.
En slet tankegang kunne være, om strategien er at få Holstebro lukket, gennemføre nedskæringer på ”Super sygehuset i Gødstrup og sluttelig bevare en del af Herning sygehus permanent, ja jeg tænker bare højt.

• Et andet fokuspunkt er synligheden af Holstebro som erhvervsby
Dansk Industris analyse viser klart, der kræves en ekstra indsats. Allerede for et par år siden gjorde vi i foreningen opmærksomme på den stigende kritik kommunen blev mødt med på ”hjemmebane” for sin svage synlighed på erhvervspolitikken. En kritik DI´s analyse viser er berettiget – og som peger på nødvendigheden af, at kommunen forbedrer erhvervsmulighederne og synliggør hvilke positive elementer der allerede findes i vor by..
• Fokuspunkt er også at se Holstebro som Vestjyllands uddannelsesby – vi har i dag om¬kring 6.000 unge under uddannelse i byen. Vi skal medvirke til en fortsat udvikling i uddannelsestilbuddene – og til at gøre byen attraktiv for de unge.
• Funktionelt netværk for medlemmerne. Det gør vi med hyppigere udsendelser af ny-hedsbreve, aktuelle opdateringer på og portrætter af vore medlemsvirk¬somheder på hjemmesiden og meget meget mere.
• Vi vil hæve ambitionsniveauet og øge synligheden af HIH. Det gør vi i dag bl.a. ved i sti-gende grad at blande os i debatten om kommunens udvikling – overordnet såvel som også i enkeltsager.

HÅNDVÆRKSRÅDET
Som altid står Håndværksrådet bag os og klar med hjælp, når vi kalder, så en stor tak til dig Ane Buch og håber du vil tage en hilsen med til Thomas, som desværre ikke kunne være med i år. Vi ved, I bakker op om SMV-virksomhederne i Danmark!

Hvis jeg skal komme med en appel, så er det om omlægningen på tilskudsordningerne på uddannelsesordningen inden for EUD. Vi har brug for al den støtte, vi kan få. Vi skal ikke forvente støtte fra de store organisationer, der er meget uenige i vore forslag om omlægnin-gerne, men som før nævnt, så er de styret af de helt store aktører, og som ikke er dem der tager ansvaret for, at vi får nogle unge gennem uddannelsessystemet.

VARELOTTERIET
Varelotteriets mange-årige direktør Steen Frey trådte tilbage sidste år, og vi er meget glade for, at den nye direktør Anders Christoffer Holst har taget mod vores invitation og er med her i dag. Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med dig, og glædes over at netop vores område er et af de steder, hvor der sælges mange lodder, og senest har I for¬mået at få 2 nye kollektører i Holstebro

Så kære medlemmer, ta’ til lommen og køb nogle lodder. Udbyttet er stort, og i sidste ende falder der sågar lidt af til HIH, som I senere vil kunne se ved gennemgang af regnskabet.

FORENINGEN
Det er altid skønt at være med, hvor der sker noget, og ja det må der siges at der gør. Vi forsøger efter bedste evne at varetage vores medlemmers interesse, og akti¬viteterne er mange artede:

• 4 årlige borgmestermøder
• Deltagelse ved håndværksrådets repræsentantskabsmøde
• Claus Lorentzen som nyt bestyrelsesmedlem i Nupark
• Naturcenter ved Tvis Kloster
• Care for Young – aktivering af unge, der ikke er kommet i arbejde.
• Virksomhedsbesøg 28. april hos ID med ca. 50 deltagere
• Forårsfest i pavillonen med ca. 150 feststemte gæster.
• Deltagelse ved forskellige konferencer om erhvervsuddannelser
• Bestyrelsesarbejde ved UCH
• Vi har stadig flere ledige pladser i vores medlemskartotek, og derfor appellerer vi til at endnu flere ønsker at være med i vores erhvervsforening, der skaber stærke netværk. Især så vi gerne flere yngre være med, og derfor denne appel til alle vores nuværende medlemmer om at hjælpe til med at få flere medlemmer ind i foreningen, for jo flere der står sammen, des stærkere er vores stemme!

Kort sagt - vi prøver at være med, hvor der sker noget og gøre vores indflydelse gældende.

HÅNDVÆRKETS HUS, DANMARKSGADE
Vores flotte hus i Danmarksgade er i god stand, fuldt udlejet, ganske vist med nye brugere, men stadig med Holstebro Kommune som lejer. Alkohol-behandlingen flyttede ud 1. maj og ind flyttede i stedet sprogskolen.

Så nu behøver vi ikke længere frygte at blive antaget for nogle, der har et alkohol-problem, når vi går ind ad døren, men så kan det jo være, at der er mistanke om manglende læsefær-dighederne.

TILSKUD
Vi er en gammel forening med en god økonomi, og derfor er vi i bestyrelsen enige om at støtte op om mange forskellige aktiviteter i vor by.

I årets løb har vi givet tilskud til: 

• Legater v/UCH 
• Foreningens sangkor – der i sommer kunne fejre sit 70 års jubilæum med en stor fest.
• Foreningens Seniorklub
• Sponsorat til Musikteatret
• Engangsstøtte beløb til Team Tvis Holstebro
• Holstebro pressen der netop har kørt et storstilet projekt på Nr. vosborg netop om, at vi vestjyder skal blive bedre til at fortælle om de positive historier, et arrangement der tiltrak næsten 200 deltagere.

AFSLUTNING
Jeg vil slutte beretningen med en tak til Holstebro Kommune til såvel borgmester
H. C. Østerby som kommunaldirektør Lars Møller og Arbejdsmarkeds direktør Helle Bro, samt de øvrige på ”Borgen” vi har berøring med, for et utroligt godt og konstruktivt samar¬bejde. Vi er meget glade for den åbenhed og gensidige tillid, vi møder, og som vi ser frem til at fort¬sætte.
Vi håber, at kunne medvirke til at ændre den negative udvikling omkring kommunens er¬hvervsvenlighed og manglende image – i et tæt samarbejde og dialog med kommunen.

Også tak for et særdeles godt samarbejde med de øvrige foreninger i området, som vi er i berøring med.

En stor tak til Dagbladet for positivt samarbejde, og en særlig tak til chefredak¬tør Peter Kjeldbjerg. Du er relativ ny på pladsen, men vi føler, du følger op på din forgængers åbne og tilgængelige stil.

Der skal også lyde en stor tak til vores medlemmer for stor opbakning og delta¬gelse ved vore arrangementer.

Sidste år oplyste vi, at vi indgik i et samarbejde med journalist Bjarne Kjeldsen, et tiltag, som vi i bestyrelsen er ovenud glade for. Det har været en stor glæde at få dig med Bjarne. Du har i stor stil sammen med PR udvalget fået vores nye hjemmeside op at stå, nyheds strømmen er øget, og ja, du har bidraget til at vores forening har fået et løft, som vi er stolte af.

Sidst men ikke mindst en stor tak til bestyrelsen og Henny Pasgaard, der hjælper os med medlemskartoteket og opkrævninger. Vi har et super godt og inspirerende samarbejde, der for alles vedkommende passes ved siden af et aktivt erhvervs¬arbejde. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer, dejligt at være sammen med nogen, der arbejder af lyst.

Hermed overlader jeg bestyrelsens beretning til generalforsamlingens forhåbentlige velvillige behandling.