Forringede vilkår for erhvervsuddannelser

Regeringen forringer vilkårene
for erhvervsfaglige uddannelser

- Det lyder hult, når Regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt i spidsen gang på gang siger, at vi skal styrke og udvikle erhvervsuddannelserne. For samtidig forringer Regeringen forholdene for erhvervsuddannelserne. Det gælder først og fremmest bortfald af elevtilskuddene til oprettelse af praktikpladser. Men samtidig også den forskelsbehandling der er på tilskuddene til erhvervsgymnasierne og den almene gymnasiale uddannelse.

Sådan siger formanden for Holstebro Industri- & Håndværkerforening, direktør Jørn Vejgaard, Holstebro. Senest undrer han sig over statsministerens tale ved Skills mesterskaberne i Ålborg, hvor hun sagde, at erhvervsuddannelserne i mange år er blevet forsømt og nu skal have hævet niveauet. Her sagde ministerens også, at ingen uddannelse er finere end andre, hvorfor den solide danske tradition for gode håndværksuddannelser skal fastholdes og udvikles.

 Ingen handling bag ordene
- Det er stort set alle enige i. Problemet er blot, at Regeringen ikke sætter handling bag ordene. Det ville være naturligt, at et sådant ønske om udvikling og styrkelse blev fulgt op af flere penge til uddannelserne. Men det modsatte er sket. I 2012 var der 70.000 kroner i tilskud til de virksomheder, som oprettede praktikpladser og tog elever i lære.  I 2013 var beløbet mere end halveret til 33.000 kroner. Og i år – 2014 – er tilskuddet helt fjernet. Der hænger slet ikke sammen, siger Jørn Vejgaard.

Han undrer sig også over den forskelsbehandling, der fortsat sker med hensyn til tilskuddene til erhvervsgymnasier – og den almene gymnasiale uddannelse.

- Staten yder fortsat større tilskud til de almene gymnasiale uddannelser end til eksempelvis handelsgymnasierne.Hidtil har forklaringen været, at overenskomsterne for personalet på de almene gymnasier var økonomisk tungere end for handelsgymnasierne. Men med de seneste ændringer indenfor skoleområderne, så arbejdes der efter samme overenskomst. Det er derfor absurd, at der skal ske en sådan forskelsbehandling, siger Jørn Vejgaard.

Tal fra undervisningsministeriet viser, at antallet af praktikpladser har været svagt faldende fra 2012 til 2013 med et par procent. Men spørgsmålet er, om det er reelle tal. Forklaringen er, at rigtig mange arbejdsgivere ansatte væsentligt flere lærlinge sidst i 2013 end normalt for at sikre sig tilskuddet på 33.000 kroner per lærling. Det tilskud som helt er fjernet i indeværende år. I øvrigt var der også sidst i 2012 et lignende boom i antallet af oprettede praktikpladser, inden tilskuddet blev mere end halveret.

I øvrigt falder også antallet af elever, der går direkte fra 9. og 10. klasser til erhvervsuddannelserne. I 2013 var det kun 18,8 procent af eleverne, der havde erhvervsfaglige uddannelse som første prioritet mens hele 73,6 procent af eleverne havde en gymnasial uddannelse som første prioritet.

Må satse bredere
- Vi har behov for en økonomisk styrkelse, der kan medvirke til at gøre de dygtigste elever endnu mere dygtige. At vi bl.a. kan øge vores konkurrenceevne med disse fagligt dygtige unge. Men samtidig skal vi også sørge for at give plads for de knap så boglige unge. For selv om de måske ikke er verdensmestre i at læse, så har vi brug for dem til mange forskellige jobs. Derfor mener jeg, det er forkert at der i forhandlingerne om en ny lov for erhvervsuddannelser arbejdes med krav om, at de unge skal have karakteren mindst 2 i matematik og dansk. Disse unge kan være mindst lige så kreative og dygtige som alle andre. Vi får brug for disse unge i fremtiden. Udfordringen er, at en sådan differentiering og bredde naturligvis er omkostningskrævende. Det må Regeringen indse og handle derefter. Og ikke alene at beskære de erhvervsfaglige uddannelser, som det sker i øjeblikket, siger Jørn Vejgaard.

 .