Ny analyse:

Der er en klar sammenhæng mellem ens indkomst, og hvor man vælger at bosætte sig. Det fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny analyse, der viser, at Holstebro er det sted i Midt- og Vestjylland, hvor tilflytterne har de højeste indkomster.

Inklusive børn i familier var der over 2.000, som flyttede til Holstebro Kommune i 2020. I gennemsnit havde hver person en disponibel indkomst på mere end 253.000 kr., og det er mere end i alle andre kommuner inden for det område, som udgøres af tidligere Ringkøbing Amt og tidligere Viborg Amt. Pressemeddelelse nedenfor og vedhæftet.

Motorvej trækker: Tilflyttere til Holstebro tjener mere end tilflyttere til omkringliggende kommuner.

Ny opgørelse viser, at Holstebro er det sted i Midt- og Vestjylland, hvor tilflytterne har de højeste indkomster, og det er bemærkelsesværdigt, mener analytiker.

Der er stor forskel på, hvor meget tilflyttere tjener i forskellige dele af Danmark. Det dokumenterer en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den viser, at nye indbyggere i Holstebro tjener godt. Deres disponible indkomst er højere end i alle de omkringliggende kommuner.

Opgørelsen af tilflytteres indkomster er foretaget af analytiker Sune Caspersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han synes, det er bemærkelsesværdigt, at tilflytterne til Holstebro tjener så meget.

- De hidtidige beboere i Holstebro Kommune tjener nemlig i snit omtrent det samme som i de omkringliggende kommuner. Men nu kommer der altså tilflyttere med højere indkomster, siger Sune Caspersen.

Hans analyse giver intet bud på, hvorfor Holstebro tiltrækker personer med højere indtægter. Men direktør Curt Liliegreen fra Bogligøkonomisk Videnscenter er sikker på, det spiller en rolle, at der åbnede motorvej til Holstebro i 2018.

- En motorvej er aktiv. Det har vi også set med blandt andet Silkeborg og Skanderborg, siger Curt Liliegreen.

- Hvis en person får arbejde i Holstebro og tænker på at flytte til området, så indgår det i overvejelserne, hvad der skal ske, hvis jobbet nu forsvinder igen? Så vil det med en motorvej være nemt at pendle til en anden by, og så tager man springet og flytter, mener Curt Liliegreen.

Analytiker Sune Caspersen siger, at det er værdifuldt for en kommune at få tilflyttere med højere indkomster. Så er det flere penge at beskatte.

- For virksomhederne er det også vigtigt, at det kan lade sig gøre at tiltrække blandt andet personer med højere uddannelser til området, siger Sune Caspersen.

Analysen viser, at København, Nordsjælland og Aarhus tiltrækker de højeste indkomster. Jo længere væk fra København og Aarhus, des lavere er tilflytternes indkomster i store træk.

Undersøgelsen er foretaget ved at se på den disponible indkomst efter skat og renteudgifter og justeret for blandt andet familiernes størrelse. Her ligger Holstebro på landsplan i mellemgruppen, der udgøres af de steder, hvor den disponible indkomst pr. person er på mellem 250.000 og 280.000 kr. Ingen andre midt- og vestjyske kommuner er i den kategori.

 

 

Yderligere oplysninger kan indhentes hos: 

Analytiker Sune Caspersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, tlf. 2620 0228, sc@ae.dk
Direktør Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videnscenter, tlf. 7011 6666​, mobil 2018 5342, ​cli@bvc.dk

 

Diverse links 

Hørsholms tilflyttere er dobbelt så rige som Lollands – analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Boligøkonomisk Videnscenter

 

Denne pressemeddelelse er udsendt af Holstebro Pressen, som udgives af en arbejdsgruppe, der ønsker at udbrede kendskabet til, hvad der foregår på virksomheder, arbejdspladser, institutioner og andre steder i Holstebro Kommune. Arbejdsgruppe: Dorte Martinsen, Anders Nørgård, Ole Nielsen, Niels Christian Andersen, Peter Vinge Koustrup, Michael Ulsted, Mette Mørk Andersen, Jens Kristian Larsen og Niels Stoktoft Overgaard (journalist). Kontakt til arbejdsgruppen: niels@stoktoft.dk

 

 

 

 

 

  • Skave Nedbrydning

    28 november

    Vestjysk genbrugstømmerhandel booster salg og eksport med webshop:   Læs mere...

  • SteelXperts

    26 oktober

    Student Alexander bliver klejnsmed: Uddannelsescenter vil dreje flere fra gymnasiet mod erhvervsuddannelser   Læs mere...

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV



Laugssalen

Laugssalen

Gi' en idé

Gi' en idé

Nyttige links

Nyttige links