Tobaksfabrik præsterer rekordhøjt

Forbuddet mod tobaksreklamer er skrapt, og Scandinavian Tobacco Groups to afdelinger i Holstebro lever et stille liv. Men fabrikkerne står foran et generationsskifte, så af hensyn til rekrutteringen er det nødvendigt at gøre opmærksom på jobmuligheder – ancienniteten er høj, og der har været eller kommer seks 40-års jubilæer inden for kortere tid.

Scandinavian Tobacco Group i Holstebro har gennem 2020 kørt med 14 % forhøjede volumener i produktionen og ansat flere, blandt andet fordi der er flyttet fabrikation fra USA til Vestjylland og på grund af corona. 

Overflytning af produktion fra USA og større salg under corona giver travlhed på tobaksfabrik i Holstebro

En række ansatte scorer stor gevinst ved at have købt aktier i deres historiske vestjyske virksomhed – kursen mere end fordoblet på 14 måneder.

I ikke færre end 152 år er der fremstillet tobak i Holstebro, og det er fortsat en overordentlig levedygtig industri. I 2020 er produktionen øget, og der er ansat flere medarbejdere. Det hænger blandt andet sammen med, at Scandinavian Tobacco Group har lukket sin fabrik nær Atlanta i USA og flyttet en del af produktionen til Holstebro. Men det spiller også ind, at omsætningen er gået op under corona.

I dag er der ansat knap 100 medarbejdere på koncernens to fabrikker i Holstebro. Tilberedningen af tobak på den gamle fabrik nær bymidten fungerer på to-holds skift, mens tre hold bemander produktion og pakkeri i syv år gamle bygninger i et nyere industrikvarter.

- Fabrikken i USA fremstillede produkter, der lignede vores, fortæller fabrikschef Jonas Mathiasen fra Holstebro. Vi havde fri kapacitet, og det er koncernens mål at konsolidere produktionen.

Ved overflytningen fra USA er der sket ombygning af en del af produktionsapparatet i Holstebro. Stigningen i produktionen har gjort, at de nye medarbejdere har skullet læres op meget hurtigt.

I Holstebro fremstilles der navnlig finskåren tobak til rulning af cigaretter. Der er vækst til blandt andet det tyske marked i et særligt ekspansionsprodukt, hvor tobakken først fryses og senere varmes op med nærmest en popkorneffekt.

Tobaksfremstilling skete førhen med håndkraft, og på et tidspunkt var der ansat omkring 1.200 i Holstebro. Men i dag er produktionen højteknologisk og senest udvidet med kodning af hver enkelt pakke, så den ved myndighedskontrol kan spores tilbage til en lovlig produktion.

Mange af medarbejderne i Holstebro har været ansat i en årrække, og en del af dem har sat penge i aktier i deres virksomhed. Det har været en lønsom investering de seneste 14 måneder. Scandinavian Tobacco Group præsterer økonomisk bedre end nogen sinde, og aktiekursen er fordoblet fra en bund under udbruddet af corona i marts i fjor frem til maj i år.

Den 35-årige fabrikschef i Holstebro Jonas Mathiasen begyndte som helt ung i tobaksfabrikkens pakkeri. Han uddannede sig til lastvognsmekaniker og senere som produktionsingeniør på Aarhus Universitet. Nu har han fået lederstilling og har bosat sig i den kommune, hvor han voksede op.

Scandinavian Tobacco Group beskæftiger på verdensplan 11.000 medarbejdere og omsætter for 8 milliarder kr.

 

Yderligere oplysninger kan indhentes hos
Fabrikschef Jonas Mathiasen, Scandinavian Tobacco Group, Holstebro, tlf. 9611 9611,
mobil 2535 9520, Jonas.Mathiasen@st-group.com

Kommunikationsdirektør Simon Augustesen, Scandinavian Tobacco Group (stationeret i USA), tlf. +1 484-379-8725, Simon.Augustesen@st-group.com

 

Diverse links

Scandinavian Tobacco Group

Regnskabsmeddelelse for første kvartal 2021 med forhøjede forventninger til året som helhed

Årsrapport for 2020

Aktiekursudviklingen

 

Denne pressemeddelelse er udsendt af Holstebro Pressen, som udgives af en arbejdsgruppe, der ønsker at udbrede kendskabet til, hvad der foregår på virksomheder, arbejdspladser, institutioner og andre steder i Holstebro Kommune. Arbejdsgruppe: Dorte Martinsen, Anders Nørgård, Ole Nielsen, Niels Christian Andersen, Peter Vinge Koustrup, Michael Ulsted, Mette Mørk Andersen, Jens Kristian Larsen og Niels Stoktoft Overgaard (journalist). Kontakt til arbejdsgruppen: niels@stoktoft.dk

 

 

 

 

 

 

 

  • 01 - KONKURRENCEVINDERE

    14 juni

    Se de 10 vindere   Læs mere...

  • 02 - Holstebro Kommune

    10 juni

    Holstebro tiltrækker tilflyttere med højere indkomster   Læs mere...

  • 03 - Scandinavian Tobacco Group

    10 juni

    Produktion i USA flyttet til Holstebro   Læs mere...

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV



Danmarksgade 18

Danmarksgade 18

Gi' en idé

Gi' en idé

Nyttige links

Nyttige links